Vi yder full-service rådgivning inden for det kommercielle ejendomsmarked. Det gør vi med en dyb brancheviden og et bredt netværk af købere og lejere på tværs af landet.
Lejemålet er beliggende på Teknikervej 10-24 i Fredericia, i et godt og velfungerende erhvervsområde meget tæt på motorvejen og lige i kanten af Fredericia. Teknikervej 10-24 består af to bygninger som er opdelt i 8 lager-/kontorlejemål.
Siden 1997 har nærværende lejemål huset samme lejer, som nu efter 24 år fraflytter lejemålet. Lejemålet er i nuværende lejers lejeperiode blevet udvidet med ekstra kontorareal og er i dag indrettet med entre, personalefaciliteter, toiletter, 2 kontorer, hvoraf det ene er en sammenlægning af to kontorlokaler, således at man har fået et stort kontormiljø. Herudover er der tilhørende mødelokale. Fra det store kontorlokale er der dør direkte ind til lageret, ligesom der også er direkte adgang fra gangen og ind til lageret. I lageret er der loft til kip, betongulv, lyddæmpende træbetonlofter, ovenlys, aluport samt opvarmning via kalorifereblæser. Der er ingen søjler.
Lokalerne er istandsat med maling og gulvbehandling i lageret.
Fra lejemålet er der få minutters kørsel (ca. 1 km.) til Motorvej E20 som går i både øst- og vestgående retning. Tillige er der 10 minutters kørsel (ca. 5 km.) til Fredericia centrum og Fredericia Station.
Tilhørende lejemålet har lejer ret til at benytte de parkeringspladser, som ligger op mod lejemålets facade.
Nordicals Trekantområdet har løbende lager-/kontorlejemål til leje på Teknikervej 10-24. Kontakt derfor altid Nordicals Trekantområdet på tlf. 76 31 01 60 for fremsendelse af materiale på alle ledige lejemål beliggende Teknikervej 10-24.
Området Teknikervej 10-24 er særdeles velegnet til eksempelvis denne type virksomheder: • Handels- og engrosvirksomhed • Webshop, IT eller anden elektronik • Skilte- og reklamefirma • Rengøringsvirksomhed • Solceller, tagdækker eller anlægsgartner • Tømrer, elektriker, VVS eller andet håndværk • Vagt og sikringsudstyr • Let produktion, service og lager