Velkommen til Havnegade 29A - en attraktiv og centralt beliggende boligudlejningsejendom i hjertet af Vejle. Ejendommen består af 6 separate lejemål fordelt på et samlet areal på 469 m², og udgør en solid investering med stabile lejeindtægter og lav tomgang.
I 2002 blev der indrettet to selvstændige lejligheder i sidebygningen.
Ejendommen er opført i 1897 og ombygget i 2000, og fremstår med klassisk murstensfacade og tegltag. Den ligger i et eftertragtet område tæt på Vejle Fjord, gågaden, offentlig transport og byens mange faciliteter - en beliggenhed, der appellerer bredt til lejere i alle aldersgrupper.
Ejendommen er løbende vedligeholdt og har en god lejersammensætning. Lejlighederne har løbende være udlejet.
Flere af boligerne har udsigt til fjorden, og der er adgang til fællesarealer og gode parkeringsmuligheder i nærområdet.