Pottemagervej 4 er en særdeles attraktiv beliggende erhvervsejendom på ca. 906 m² (BBR), heraf ca. 154 m² kontor- og personalefaciliteter. De 45 m² af kontorerne er et flot chefkontor på 1. salen over hall/indgang, og med god plads til mødebord m.m.
Hallen på ca. 752 m² er med stor port og god loftshøjde på ca. 6 meter.
Der er tillige indskudt dæk over ca. 64 m² af kontordelen. Sælger har ligeledes etableret yderligere indskudt dæk, der efter nærmere aftale kan indgå i en handel.
Bygningen er godt beliggende bagerst på grunden, hvorfor der er en stor belagt plads til parkering samt varetransporter.
Pottemagervej 4 fremtræder i rigtig god stand og med en beliggenhed ca. 1 km fra den Østjyske Motorvej ved Vejle / Vinding.