Præsentabel og velbeliggende kontorejendom i Hammerum
Nordicals Midtjylland udbyder nu denne velbeliggende og præsentable erhvervsejendom i to plan, centralt placeret på Hammerum Hovedgade. Bygningen har i en årrække dannet ramme om GF Forsikrings lokale kontor.
Ejendommen rummer velindrettede kontorlokaler i to plan med et samlet erhvervsareal på 158 m². Stueplan fremstår med et åbent kontormiljø, personalefaciliteter og et separat kontor, mens 1. salen tilbyder et stort åbent rum med fritlagte hanebjælker, toilet og the-køkken. Hertil kommer et isoleret depot/lager samt et mindre overdækket areal.
Samlet erhvervsareal: 158 m² Stueetage: 97 m² kontor 1. sal: 68 m² kontor/mødelokale med toilet og the-køkken Isoleret depot/lager: 22 m² (opført i 2003) Overdækket areal: 7 m² Indretningen giver fleksible anvendelsesmuligheder til både kontor, rådgivning eller anden serviceorienteret virksomhed.
Til ejendommen hører desuden en baggård med parkeringsmuligheder for brugerne samt et mindre grønt areal, der kan fungere som gårdhave eller rekreativt udemiljø.
Udvendigt fremstår ejendommen generelt velvedligeholdt med en solid klimaskærm. Der er i 2002 udført om- og tilbygning, herunder etablering af kviste, udskiftning af tag og tagvinduer samt modernisering både udvendigt og indvendigt.
Resultatet af moderniseringen er en opdateret og funktionel erhvervsejendom med et charmerende udtryk og gode driftsmæssige rammer, der er et oplagt alternativ til leje, således man selv kan sætte sit præg på tingene.