Erhvervsgrund med god beliggenhed - optimal for logistik
I det attraktive erhvervsområde HI-Park ved Herning udbydes denne velbeliggende erhvervsgrund med et samlet grundareal på 22.502 m². Ejendommen udbydes til en samlet pris på kr. 4.000.000 ekskl. moms, svarende til kr. 178 pr. m² incl. tilslutningsafgift til kloak. Kloakbidraget udgør i 2026 ca. 1.900.000 kr. + moms. Grundens pris er derfor 93 kr. pr. m².
Grunden er strategisk placeret umiddelbart ved motorvejen mellem Herning og Ikast, med direkte adgang fra afkørsel HI-Park. Beliggenheden sikrer hurtig og nem tilkørsel for både medarbejdere, kunder og logistik, hvilket gør grunden særligt velegnet til lager-, produk-tions-, transport- eller domicilbyggeri.
Ifølge lokalplan nr. 31.E11.1, der er gældende for området, kan der opføres bebyggelse med en bebyggelsesprocent på op til 50 %, hvilket giver betydelig fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder for køber. Der er muligheder for etablering af lager-, terminal- eller distributionsbyggeri med tilhørende manøvrearealer, parkering og udenomsplads - helt oplagt til moderne logistikdrift.
- Tilslutningsafgift til kloak- og renseanlæg er betalt til Herning Vand A/S
- Tilslutning til øvrige forsyningsselskaber afregnes i forbindelse med bebyggelse
- Der foreligger to geotekniske rapporter vedrørende grundens bæredygtighed, udarbejdet af Kampsax i 2001, som kan rekvireres hos Nordicals.
Området er veletableret og præget af stærke erhvervsaktører, herunder bl.a. Diesel Dok, Danske Fragtmænd, System Transport, Textile Logistics, PostNord og ABC Udlejning, hvilket bidrager til et professionelt erhvervsmiljø med høj aktivitet.