Ejendommen er opført i 1999 og fremstår med vandskurede vægge og tagpap. Det bebyggede areal er på 646 kvm og alt er i ét plan.
Grunden er på 3.205 kvm og er bl.a. udlagt i et stort asfalteret parkeringsareal, ligesom der er mindre græsareal og god beplantning rundt om grunden.
Bygningen fremstår meget pæn og præsentabel og er indrettet med adskillige kontorer og mødelokaler i varierende størrelser. I den ene ende af bygningen (mod nord), er der et stort mødelokale(konferencerum, hvor gavlen af bygningen er et stort glasparti, der giver et rigtig dejligt lysindfaldi lokalet. I den anden ende er der en kantine med god spiseplads. Fra konferencelokalet er der udgang til flisebelagt overdækket terrasse.
Denne kontorejendom benyttes i dag delvist af AKON / ArbejdsmiljøCentret, der kunne være interesseret i at leje en del af ejendommen, hvis du ikke selv ønsker at benytte hele ejendommen. Ellers vil ejendommen være fri for lejemål ved overtagelsen.
Den store fordel ved denne ejendom er, at du kan køre direkte hertil med parkering ved døren - ikke langt fra motorvejsafkørslen - og alligevel med diskret beliggenhed i rolige omgivelser.