Lejemålet er beliggende i særdeles populær og attraktiv ejendom, der ligger i hjertet af Holstebro. Lige ovenpå Jensens Bøfhus og ellers i det hyggelige gågademiljø med caféer, restauranter og en masse forskellige spændende detailbutikker - og nabo til Storåen.
Lejemålet, der er på 115 m², ligger på 1. sal. Indgang til lejemålet via flot glasparti med trappe.
Indretningen er som følger; vindgang, reception / kontor, mødelokale med stort vinduesparti, der giver skønt lysindfald til hele lejemålet, stort åbent kontormiljø, mindre kontor, arkiv / kopirum, køkkenfaciliteter og toiletfaciliteter.
Lejemålet fremstår særdeles pænt og lyst og er bl.a. velegnet til kontor- eller klinikformål.