Lundholmvej 4
7500 Holstebro

Sagsnr. 23866

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.646 m²

5.929 m²

F

Lager-/værkstedsejendom i Holstebro

SALG AF EJENDOM I OFFENTLIGT UDBUD FOR VEJDIREKTORATET

Vejdirektoratet sælger ejendommen Lundholmvej 4, 7500 Holstebro.

Der er tale om en lager-/garagebygning med administration m.v. opført i 1970 - i røde sten og med tagpap.

Bygningen har et bebygget areal på 1.646 m² og er inddelt i forskellige størrelse værksteder med mindre depotrum.

Langs hele facaden er der 6 stålporte (der går ind til værkstederne) og i den kolde hal er portene ældre træporte.

Der forefindes bl.a. smørregrav samt Traverskran, der medfølger i handelen. Genvexanlæg og 2 øvrige kraner tilhører nuværende lejer.

Udover værkstederne og depotrummene er der en administrationsafdeling, hvor der er flere kontorer / mødelokaler samt omklædningsfaciliteter. Der er ligeledes en kælder, hvor der er mulighed for opbevaring m.v.

Grunden, der er 5.929 m² er asfalteret og indhegnet, ligesom der er vaskeplads med olieudskiller.

Ejendommen overtages med lejer på lejekontrakt (NCC). Lejer betaler kr. 149.110 (2020) årligt i leje.

Her er massevis af anvendelsesmuligheder. Der gøres opmærksom på, at kommunen skal godkende evt. ændret anvendelse af ejendommen.


Notat i forbindelse med udbuddet:
Forinden afgivelse af tilbud erklærer man som tilbudsgiver at have gennemgået og godkendt nedenstående betingelser, i øvrigt sammen med alt andet udbudsmateriale vedrørende ejendommen. Udbuddet sker i overensstemmelse med reglerne i Cirkulære om salg af statens faste ejendomme (CIR nr. 7 af 25/01/2010).

Tilbudsgiver er bekendt med og accepterer, at der kan forekomme afvigelser fra det, der er anført i BBR-meddelelse og de faktiske forhold. Bygningerne er ikke opmålt i forbindelse med salg af ejendommen.

Ansvarsfraskrivelse:
Alt overtages som det er og forefindes og af køber beset. Køber er bekendt med, at sælger har begrænset kendskab til ejendommen. Køber er derfor indforstået med, at sælger er uden ansvar for mangler af enhver art, bortset fra adkomstmangler. Køber kan således ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af faktiske mangler ved det solgte, det være sig i form af ophævelse af handlen, krav om erstatning eller forholdsmæssig afslag i den kontante købesum.

Sælger er ikke bekendt med jordbundsforholdene og eventuel forurening og er uden ansvar herfor uanset forureningens art og årsag. Køber kan således hverken hæve handelen eller kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag i den anledning. Der er ved fatsættelsen af købesummen taget højde for, at køber selv bærer risikoen for eventuel forurening.

Mangler der påvises efter sælgers accept er derfor sælger uvedkommende. Parterne er enige om, at tilbuddet er afstemt efter ovennævnte. Køber opfordres derfor til at undersøge ejendommen grundigt, evt. med egen bygningssagkyndig.

Køber betaler den fulde tinglysningsafgift, ligesom den tingbogsmæssige berigtigelse af handelen også skal varetages af køber og for købers regning, herunder advokatomkostninger til dette

Tilbuddet kan afgives elektronisk på mail til LFS@nordicals.dk (Mrk. Tilbud på Lundholmvej 4) eller kan afleveres til Nordicals Vestjylland, Helgolandsgade 13, 7500 Holstebro, i lukket kuvert (Mrk. Tilbud på Lundholmvej 4) på tilbudsblanket, der kan rekvireres hos Nordicals Vestjylland - senest fredag den 12. marts 2021 kl. 12.00.

Sammen med tilbuddet vedlægges dokumentation for, at den fornødne sikkerhed kan stilles.

Køber er bekendt med, at salget sker efter reglerne i Finansiministeriets Cirklære om salg af statens faste ejendomme, og at sælger først kan acceptere tilbuddet, når det har været forelagt Vurderingsstyrelsen og Finansministeriet.

Afhændelse sker til højestbydende, eventuel efter gennemført overbudsrunde. Hvis højeste bud ikke kan accepteres, kan sælger vælge at forkaste alle tilbud.

Tilbuddet er bindende indtil Vurderingsstyrelsen og Finansministeriets afgørelse foreligger.

Ejendommen overtages af køber den 1. i den måned, der følger efter sælgers accept - medmindre andet aftales.

Købesummen forfalder til betaling på overtagelsesdagen. Køber forpligter sig til at stille sikkerhed for 10% af købesummen inden 1 uge efter, at sælger har meddelt, at tilbuddet indstilles til accept hos Vurderingsstyrelsen og Finansministeriet. Udgifter til sikkerhedsstillelse betales af køber. Sikkerheden, som skal være stillet af anerkendt pengeinstitut, må ikke være behæftet med specielle vilkår og skal være gældende indtil senest 1 måned efter købesummens forfald. Sikkerhedsstillelsen, alternativt indbetaling af købesummen, skal ske overfor Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Fremvisning af ejendommen kan aftales med Nordicals Vestjylland på telefon 9740 4200 - eller erhvervsmægler Lone Futtrup, 2146 6336.

Indtil tilbuddet er accepteret er det at betragte som et tilbud til sælger, og sælger er ikke forpligtet til at acceptere tilbuddet. Udførligt udbudsmateriale, inkl. tilbudsblanket, kan ligeledes rekvireres hos Nordicals Vestjylland, evt. på mail 7500@nordicals.dk.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Lone Futtrup Sørensen

lfs@nordicals.dk

+4521466336

Helgolandsgade 13, 7500 Holstebro

+4597404200

7500@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top