Ejendommen er meget velegnet til beboelse, lager, værksted eller lignende, men vil også kunne benyttes som investeringsejendom m.m. Der gøres dog opmærksom på lokalplanen, hvorfor ansøgning om dispensation til Holstebro Kommune kan være nødvendigt.
Nyere lager-/værkstedsbygning indeholdende 2 værksteder med porte samt godt lokale til kontor eller lager.
Der er betongulve med epoxy samt troldtekt lofter.
Desuden mindre koldt lager samt toiletfaciliteter.
Der er gode parkerings- og tilkørselsforhold til erhvervsbygningen samt mulighed for profilering mod hovedvejen.
Der er ikke langt til motorvejen eller Holstebro.
Beboelsen på 96 kvm. er for nyligt moderniseret med bl.a nyt tag, nyere termovinduer i plast, nye elinstallationer, delvist nye VVS-installationer, nyt køkken, nye tæppe samt nyt gulv i køkkenet.
Der er desuden 96 kvm. kælder med nedgang udefra.
Beboelse er udlejet til kr. 6.500 pr. måned + forbrug.
Ejendommen er beliggende tæt ved nyere boligområde, nyt supermarked og ikke langt fra populær skole.
En god investering for håndværker, igangsætter eller lignende.