Niels Ebbesens Vej 6
7500 Holstebro

Sagsnr. 23551

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

614 m²

1.594 m²

G

OFFENTLIGT UDBUD FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Holstebro Kommune har valgt at forkaste indkomne nud, hvorfor der afholdes ny budrunde med frist til torsdag den 5. marts 2020 kl. 12.00

Holstebro Kommune sælger ejendommen Niels Ebbesens Vej 6, Holstebro, der senest har været anvendt af kommunen som værested / værksted for flere af kommunens borgere.

Her er tale om en gulstensejendom med paptag og plastikvinduer. Ejendommen er opført i 1959 og om-/tilbygget i 1973.

Grunden er på ialt 1.594 m² og befæstet med asfalt stort set overalt.

Ejendommen er i dag indrettet med rum / lokaler i flere forskellige størrelser - der kan være mulighed for at lægge nogle af lokalerne sammen. Gode loftshøjder og rigtig godt lysindfald i den ene side af bygningen .
Hertil kommer også en række kontorer / mødelokale og depotrum. Afdeling med handikapvenlige toiletfaciliteter - 3 toiletter, hvoraf der er installeret bruser på de 2 af dem.
Gode køkken-/kantinefaciliteter med køkken og grovkøkken samt stor spiseafdeling. I køkken/spiseafdelingen er der ventilationsanlæg.

På grunden er der også isoleret værksted / garage med port - ialt 72 m², ligesom der er cykelskur og overdækket areal.

Her er massevis af anvendelsesmuligheder. Der gøres opmærksom på, at kommunen skal godkende ændret anvendelse af ejendommen.

Notat i forbindelse med udbud af kommunale ejendomme:
Forinden afgivelse af tilbud erklærer man som tilbudsgiver at have gennemgået og godkendt nedenstående betingelser, i øvrigt sammen med alt andet udbudsmateriale vedrørende ejendommen. Udbuddet sker i overensstemmelse med reglerne i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentlig udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Tilbudsgiver er bekendt med og accepterer, at der kan forekomme afvigelser fra det, der er anført i BBR-meddelelse og de faktiske forhold. Bygningerne er ikke opmålt i forbindelse med salg af ejendommen.

Handelen er ikke omfattet af "Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom".

Ansvarsfraskrivelse:
Alt overtages som det er og forefindes og af køber beset. Køber er bekendt med, at sælger er en kommune, og sælger derfor har begrænset kendskab til ejendommen. Køber er derfor indforstået med, at sælger er uden ansvar for mangler af enhver art, bortset fra adkomstmangler. Køber kan således ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af faktiske mangler ved det solgte, det være sig i form af ophævelse af handlen, krav om erstatning eller forholdsmæssig afslag i den kontante købesum. Mangler der påvises efter kommunens accept er derfor sælger uvedkommende. Parterne er enige om, at tilbuddet er afstemt efter ovennævnte. Køber opfordres derfor til at undersøge ejendommen grundigt, evt. med egen bygningssagkyndig.

Ejendommen udbydes med indikeret pris.

Omkostningsfordeling: Køber betaler den fulde tinglysningsafgift og sørger for og afholder udgiften til at skødet registreres / tinglyses via egen advokat.

Tilbuddet skal afleveres til Nordicals Vestjylland, Helgolandsgade 13, 7500 Holstebro, i lukket kuvert på vedlagte tilbudsblanket - senest torsdag den 5. marts 2020 kl. 12.00.

Tilbud der ikke modtages i lukket kuvert, f.eks. på mail, vil IKKE komme i betragtning. Tilbuddene vil efter budfristens udløb straks blive overgivet kommunen.
Holstebro Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud, evt. forkaste dem alle. Tilbudsgiver kan forvente svar ved udgangen af februar 2020.
Ejendommen overtages af køber d. 01.04.2020.

Fremvisning af ejendommen kan aftales med Nordicals Vestjylland på telefon 9740 4200 - eller erhvervsmægler Lone Futtrup, 2146 6336.

Indtil tilbuddet er accepteret af Holstebro Kommune, er den at betragte som et tilbud til sælger, og sælger er ikke forpligtet til at acceptere tilbuddet. Udførligt udbudsmateriale, inkl. tilbudsblanket, kan ligeledes rekvireres hos Nordicals Vestjylland, evt. på mail 7500@nordicals.dk.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Lone Futtrup Sørensen

lfs@nordicals.dk

+4521466336

Helgolandsgade 13, 7500 Holstebro

+4597404200

7500@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top