Ejendommen er velbeliggende med meget iøjnefaldende facade mod én af Holstebros mest befærdede indfaldsveje Herningvej.
Bygningen er opført med betongavle, stålspær og facader i vinduespartier med alurammer og troldtektlofter. Denne bygning har gennemgået en renovering, hvor bl.a. taget er efterisoleret, solceller installeret, nye elinstallationer, tyverialarm m.v.
Ejendommen var oprindelig opført som autoværksted med udstilling. Bygning 1, der er renoveret indenfor de seneste 10 år og udlejet til bilforhandler, består af udstillingslokaler med særskilt kontor, lager / værksted, toiletfaciliteter, personalefaciliteter med køkken m.v., ca. 560 m². Der er netop isat ny port mod øst.
Herudover bygning 2 på ca 282 m² med kontor og værksted, der ligger bag udstillingsbygningen. Godt halvdelen er et lager / værksted med nyere epoxygulvbelægning og god høj port og den anden halvdel præsentabel administration med kontorfaciliteter, kantine m.v. Denne bygning er udlejet til Ryds (reparation og udskiftning af autoglas o. lign). Der er netop udskiftet til 3-lagsvinduer mod nord.
Ejendommen er opvarmet med stokeranlæg med silo, ligesom der er installeret solceller, som bidrager til ejendommens strømforbrug.
Der foreligger en lejekontrakt med TDC på en antennemast, der henstår på ejendommen.
Grunden er udlagt i stort asfalteret parkeringsområde, ligesom der er grusbelagt udstillingsområde mod Nybovej og græsareal ud mod Herningvej - lejerne forestår græsslåning osv.
Lejeren af udstilling og værksted har netop opsagt lejemålet til fraflytning pr. nytår 2021.
En virkelig fin og velholdt investeringsejendom med god beliggenhed.