Meget velbeliggende investeringsejendom i en af Holstebros populære gågader med god lejerspredning.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1970 og består af 12 erhvervslejemål, herunder 8 butiks-/klinik-/restaurationslejemål og 4 kontor-/kliniklejemål. Herudover er der kælder under en del af ejendommen.
Ejendommen er beliggende på hjørnet Enghaven / Østergade - området indeholder et varierende udvalg af spændende kæde- og specialbutikker, restauranter m.v. Den ligger i Holstebros populære gågadenet og nabo til byens største parkeringsareal på Enghaven.
Der er rådighed over p-pladser i nabo-ejerforening - parkering på taget af bygningen. Der betales bidrag til nabo-ejerforeningen herfor. Det er ikke et bestemt antal parkeringspladser, der er tilgængelig, men 'først-til-mølle-princippet'. Der udleveres parkeringsskilt til de lejere, der har opnået retten til parkering.