Markant og præsentabel ejendom beliggende meget centralt og synligt i Struer.
Ejendommen er opført i 1981 i røde sten og med paptag. Indrettet med 5 erhvervslejemål, hvoraf kun lejemålet på 2. sal pt. er udlejet, dvs. ejendommen er næsten fri til købers benyttelse.
Ejendommen er beliggende i den ene ende af gågaden og som indkørselen til det nyanlagte havnemiljø.
I gadeplan er der erhvervslejemål ud til Østergade, der tidligere har været udlejet til pengeinstitut, og i Fiskergade er der et erhvervslejemål på 96 m².
1. sal er pt. indrettet til kontor, ialt 645 m², der er delt op i to lejemål. Til det ene lejemål hører stor træterrasse, hvor fra der er skøn udsigt over havnen.
2. sal består af teknikrum samt kontorlejemål, pt. udlejet til arkitektkontor. Fra 2. sal er der fantastik udsigt udover Limfjorden og ud mod Venø.
Adgang til de forskellige kontorlejemål via trappe, i glastårn på begge sider af ejendommen.
Ejendommen er meget velegnet til liberale erhverv, restaurant (hvor der evt. kunne åbnes op mod det nye flotte havnemiljø), men vil også evt. kunne omdannes til boligformål m.m., hvilket lokalplan nr. 155 åbner op for.