Fin mindre lager-/produktionsejendom på havnen i Lemvig.
Ejendommen er opført i 1986 i røde sten og med eternittag og termovinduer.
God administrationsafdeling med omklædningsfaciliteter og frokostrum. Herudover lager-/produktionslokaler med port. I den bageste del af lageret er der installeret køleaggregat.
Grunden er på ialt 1.206 m². Grunden er stort set asfalteret overalt, ligesom der henstår en container på grunden, der kan følge med i handelen. Ejendommen er beliggende på lejet grund tilhørende Lemvig Kommune, hvortil man betaler arealleje.
Ejendommen er meget velegnet til fiskeindustrien, men vil også kunne benyttes til domicilejendom med fantastisk flot beliggenhed på havnen. Der gøres dog opmærksom på lokalplanen, hvorfor ansøgning om dispensation til Lemvig Kommune kan være nødvendigt.