Fint og vedligeholdt lejemål i gågaden Østergade i Lemvig.
Lejemålet er på i alt 151 kvm. Disse kvadratmeter er fordelt med butik på 127 kvm, passage/overdækket areal på 10,5 kvm samt 2 mindre lagerlokaler på i alt 14 kvm.
Butikken består af stort butiksareal med pæne klinkgulve og højt til loftet. Herudover gode store facadevinduer. Fra butikken er der dobbeltdøre ud til passagen, hvor der også er mulighed for at udstille gadevarer eller lignende. Der forefindes et mindre lager samt personalefaciliteter og et mindre kontor.
Herudover er der 2 mindre lagerrum på i alt ca. 14 kvm i en anden bygning tæt på lejemålet.
Der hører parkeringsplads beliggende i nærheden til lejemålet.
Lejemålet er beliggende i den hyggelige gågade Østergade, nabo til mange hyggelige mindre butikker og tæt på byens torv.