Præsentabel værksteds-/produktionsejendom I Bedsted, Thy
Nu kan denne meget spændende og præsentable ejendom købes - her får du meget for pengene!
Ejendommen er opført af flere omgange og består af flere sammensatte bygninger, der giver gode muligheder for indretning.
Bygning 1: Oprindeligt opført i 1920 - er det tidligere stuehus (og stadig registreret som sådan), men benyttes som kantine med omklædningsfaciliteter. Ejendommen er opført i røde sten og med eternittag. Der er registreret 92 m² benyttet areal.
Bygning 2: Bygning opført i 1920 og ombygget i 2009 - på ialt 295 m². I denne bygning er der såvel en mindre lagerhal med port, loft i kip, betongulv, samt en pæn administrationsafdeling med mødelokale samt et mindre lager.
Bygning 3: Bygningen er opført i 1999 i metalplader og med eternittag. Bygningen består af to sammebyggede haller med porte i den ene ende. Der kan retableres port i den anden ende, hvis ønsket. Der er loft i kip og stålspær. En del af gulvene er rå beton og en anden del med malet gulv. Af de ialt 937 m², er der inddraget 54 m² til kontor.
Ejendommen opvarmes primært med træpillefyr, men kan delvist suppleres med oliefyr.
Der er en god stor grund på ialt 19.997 m², der er udlagt i hhv. stor grusparkeringsareal og bag bygningerne er der etableret vaskeplads. Herudover store arealer med græs.
Ejendommen er beliggende få kilometer fra Bedsted i fredelige omgivelser.
En meget præsentabel ejendom med god plads til udfoldelser.