Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Sagsnr. 2009186

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.173 m²

682 m²

C

Unik domicilejendom i Aarhus C.

I 1939 blev der etableret et æggepakkeri på Carl Blochs Gade 37 i Aarhus. Først med Fyens Ægexport og siden med Robinson Andersens Æg Engros. Funktionen som æggepakkeri fortsatte helt frem til 1973. I denne periode var godsbanearealerne og området omkring Cereshaven og Aarhus Å et udpræget erhvervsområde med mange forskellige typer af industri, handels- og håndværksvirksomheder.

I nyere tid er hele området blevet omdannet til et markant boligområde med inddragelse af de rekreative arealer i Cereshaven og de industrielle områder ved Godsbanen. Fra ejendommen på Carl Blochs Gade skal du blot krydse vejen, så befinder du dig i Cereshaven, hvor der er direkte adgang langs åen ud til Brabrandstien. En fantastisk naturoplevelse som starter lige uden for døren, på trods af at du befinder dig i det absolutte centrum af byen. Aarhus nye arkitektskole er endvidere under opførelse et stenkast fra ejendommen.

Ejendommen overtages tom for lejere og kan således indrettes efter eget ønske.

Ejendommen er opført i gule teglsten og med fladt tag. Ejendommens ydre er bevaringsværdigt. Ejendommen består af en kælderetage på 397 m2, med fin loftshøjde og flere gode disponible rum. Kælderen har tidligere været anvendt til galleri og lydstudio. Kælderen er oplagt til brug for kantine, arkiv og mødefaciliteter. Stueplan består af et flot adgangsparti med en imponerende trappe op til 1. sal. Fra adgangsområdet er der adgang til et stort åbent område der står i rå stil med mulighed for storrumskontor eller opdeling i mindre enheder. Trappekernen i midten af bygningen hænger sammen med toiletterne som findes på hver etage. På 1. sal er der pt. indrettet en flot kontoretage i moderne stil. 1. salen er indrettet primært med lette vægge, og kan således indrettes efter egne ønsker. stueplan og 1. sal udgør i alt ca. 776 m2. Parkeringspladser kan lejes på de nærliggende godsbanearealer.

Denne ejendom byder på en helt unik mulighed for at få en stand alone domicilejendom i det centrale Aarhus.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Steen Storgaard Møller

stm@nordicals.dk

+4522940000

Frederiks Plads 42, 12. sal, 8000 Aarhus

+4586208585

8000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top