På vegne af Aarhus Kommune udbyder Nordicals i samarbejde med Bech-Bruun en del af Dokk1. Det udbudte areal er beliggende på niveau 3, som er fuldt udlejet til erhvervsmæssige formål. Arealet opdeles i forbindelse med salget som en selvstændig ejerlejlighed. Ejerlejligheden udbydes jf. reglerne om udbud af kommunale ejendomme.
Kontorejerlejligheden har et areal på 8.363 m² (BBR).
Lejere Det udbudte areal er udlejet fortrinsvist på lange lejekontrakter til stærke lejere, som alle bidrager til en god synergi mellem husets brugere:
* Advokatfirmaet DLA Piper lejer den største del af det udbudte antal m² med 5.745 m². * Erhvervsfællesskabet ErhvervsCentrum Aarhus (ECA) lejer 1.996 m². * Teknologifirmaet Trifork lejer 758 m².
Udbudsproces Udbud af ejerlejlighed nr. 3 sker i et samarbejde med Aarhus Kommune som udbyder og Nordicals/Bech Bruun som rådgivere. Udbuddet opdeles i nedenstående faser:
Udbudsperiode: Offentliggørelse af udbud: 26. april 2019. Tilbudsfrist: Onsdag den 5. juni 2019 kl. 12.00. Dialog med budgiver og administrativ behandling ultimo juni. Byrådsbehandling af salgsmateriale, august 2019.
Investeringen er beskrevet i prospektet, som vi opfordrer dig til at rekvirere ved at klikke på ovenstående link.