Jægergårdsgade - Aarhus C - Butik, salon, klinik eller lignende
LEJEMÅLET: Flotte og indbydende lokaler med stort vinduesparti og indgang fra Jægergårdsgade. Her er god mulighed for eksponering og skiltning efter nærmere aftale. Lokalerne er gennemgående og har således et godt lysindfald fra begge sider. De lette vægge giver mulighed for en fleksibel indretning, hvor der kan være alt fra et stort rum til flere små rum. Her er et pænt toilet samt et godt lille thekøkken med spiseplads.
ANVENDELSE: Lokalerne anvendes i dag til salon, men det er muligt at anvende til de fleste former for erhverv, som f.eks. butik, klinik mv.
BELIGGENHED: Attraktivt beliggende på Jægergårdsgade i bydelen Frederiksbjerg. Kvarteret er meget attraktivt, fordi det ligger lige op ad Marselisborgskoven og stranden og stadig som en del af det inderste Aarhus C med et væld af shoppingmuligheder lige uden for døren, hvilket gør det ideelt og nemt at forene byliv med natur, hav og smukke omgivelser. Frederiksbjerg har tre store butiksgader - M.P. Bruuns Gade, Jægergårdsgade og Frederiks Allé. På Jægergårdsgade er der også indgang til det store shoppingcenter, Bruun's Galleri. Centeret er med sine 100 butikker, 1000 parkeringspladser og syv plan med indgang fra banegården et internationalt, nationalt og århusiansk knudepunkt. Lejemålet kan overtages efter nærmere aftale.