Når nytænkning, innovation og bæredygtighed får lov at udgøre grundstammen for et ejendomsprojekt, kan der opstå resultater, man ikke har set før. Sådan et projekt er TRÆ.
TRÆ er bygget i træ, beton og glas, men mange af materialerne er genbrug. For eksempel er der anvendt facadeplader, mursten, træ, termoruder og andre materialer, der har været brugt før. Her er akustiklofter af genanvendte plasticflasker, solafskærmning af kasserede vindmøllevinger, og belysningen udgøres af upcyklede armaturer fra Netto-butikker.
TRÆ er fordelt på tre bygninger, hvoraf den ene med sine 78 meter er Danmarks højeste træhus.
Som lejer i TRÆ får I adgang til fællesfaciliteter udover det sædvanlige. Frokosten indtages i den store fælles kantine på 7. og 8. sal. Herfra der er direkte udgang til den store fælles tagterrasse, som udover frokosten kan bruges til firmaevents i et afslappet loungemiljø med udsigt over byen og vandet.
I har også adgang til tre mødelokaler på 19. sal, hvor udsigten er endnu mere imponerende.
TRÆ er en del af The Union, og som lejer får I dermed adgang til mødefaciliteter i andre The Union kontorhuse i Aarhus, Odense og København. Alle fællesfaciliteter er fuldt servicerede. Der er også mulighed for at få faciliteret services til jeres eget kontor.
I dette lejemål på 2. sal i Kalkværksvej 1 får jeres virksomhed en inspirerende base med karakteristiske bjælker og udsigt til byens udvikling. Lejemålet har tekøkken, toiletfaciliteter og et depot. Yderligere indretning kan ske efter nærmere aftale.
Skal jeres virksomhed have domicil i en ny (men genanvendt) ejendom med Aarhus' bedste beliggenhed og blive en del af det spirende miljø i og omkring TRÆ? Kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne.
Mere om beliggenheden:
For enden af Jægergårdsgade og lige overfor Frederiks Plads vokser Sydhavnen frem. Bydelen har længe været hjemsted for både byens udsatte og et spirende kulturmiljø, men kun benyttet af de få. Nu begynder et nyt kapitel.
To hoteller, nye spillesteder, et galleri, et spisehus, kontorbygninger, Jysk Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter og et hav af andre aktører skal danne rammen om det nye Sydhavnen. Her møder det nye det gamle, og mangfoldigheden får plads til at leve videre.
Den gamle kulbro, som i sin tid fragtede kul rundt i industriområdet, får nyt liv. Kulkransporet bliver omdannet til en park, der forbinder Sydhavnen med resten af Aarhus. En ny gangforbindelse til Jægergårdsgade gør, at alt pludselig ligger tæt på.
Med sin placering i hjertet af Sydhavnen ligger TRÆ supercentralt. Du har Aarhus Hovedbanegård, rutebilstationen og det helt centrale Aarhus inden for 1 kilometer. Du har fem minutter i bil til Molslinjen og 10 minutter til motorvejen. Og med Kulkransporet får du bymidten og banegården lige om hjørnet.