Nordicals Aarhus har nu fornøjelsen af at udbyde Marselisborg Allé 1C, 8000 Aarhus C, i et offentligt udbud for Aarhus Kommune.
Ejendommen er attraktivt beliggende på Frederiksbjerg, lige ved Jægergårdsgade, Frederiks Plads og Bruuns galleri. En særdeles central og attraktiv beliggenhed.
Ejendommen indeholder 11 lejemål fordelt på 5 etager + tagetage. Det lejebærende areal er 667 m², hvoraf de 59 m² er en tidligere bolig i stueplan, der i dag er registreret som erhverv på en midlertidig dispensation til kommunen. Arealet har været anvendt til base for bostøttemedarbejdere i ejendommen.
Ejendommen er i perioden år 1998 - 2000 renoveret, tilbygget og der er indrettet en ny bolig i tagetagen. I forbindelse med den omfattende renovering, er bagtrappen nedlagt, der er etableret nye køkkener og badeværelser samt monteret altaner på ejendommen.
Der er 118 m² regulær kælder med vaskeri, cykelrum, depotrum, teknikrum og et par gode disponible rum mod haven.
Ud af de 11 lejemål i ejendommen, er de 4 pt. udlejet. Lejekontrakter med lejevilkår foreligger i datarummet, og sælger indestår ikke for lovligheden af lejekontrakter, lejevilkår mv., hvorfor køber opfordres til at gennemgå disse med egen rådgiver.
Aarhus kommune har erhvervet ejendommen i år 2006, og den har været anvendt til bostøttetilbud.
Udbudsproces:
Interesserede købere kan ved henvendelse til Nordicals, få adgang til datarum med yderligere oplysninger.
Der bliver afholdt fremvisninger efter aftale.
Ejendommen sælges for Aarhus Kommune i henhold til reglerne for offentligt udbud af kommuners faste ejendom - jævnfør bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021.
Mindsteprisen er kr. 14.000.000,-, og der tages ikke højde for bud under denne pris.