Sjældent udbudt erhvervsejerlejlighed med historie og potentiale – Aarhus Lystbådehavn
Området:
Denne ejerlejlighed er beliggende på Aarhus Lystbådehavn - et helt unikt og stemningsfuldt område, hvor liv og aktivitet præger dagtimerne, mens aftenerne byder på ro og maritime omgivelser. Området rummer et spændende mix af restauranter, mindre produktionsvirksomheder og fiskehandlere, hvilket skaber en autentisk og levende atmosfære.
Ejendommen:
Lejligheden er en del af Clausens Fiskehandel og har tidligere været anvendt som lager og røgeri. Den fremstår med et stort og åbent rum i stueetagen, hvor den gode loftshøjde giver en rummelig fornemmelse. Herfra er der adgang til første sal, som rummer et repos og et værelse med en fantastisk udsigt over lystbådehavnen og Aarhus Ø.
Ejendommen rummer mange muligheder, og som køber får man mulighed for at sætte sit eget præg på indretningen. Det skal bemærkes, at der ikke umiddelbart gives tilladelse til konvertering til bolig, men da området er under udvikling, kan dette potentielt blive en mulighed på sigt.
Vil du opleve noget helt unikt? Kontakt os for en fremvisning og oplev denne spændende ejendom med egne øjne.