- Et stort butikslokale i stueplan
- Gode kontorlokaler og personalerum
- Plads til lager/administration
- En af de bedste placeringer i Ryesgade
- Ejendommen kan også købes
Prime beliggenhed på Strøget i Aarhus
Lejemålet er beliggende med særdeles attraktiv placering på "Aarhus Gågade" tæt ved Bruuns Galleri og Hovedbanegården. Beliggenheden lige overfor udmundingen af Rosenkrantzgade, som er passagen fra busstationen, sikrer optimal synlighed for alle handlende. Lejemålet har flere rigtig gode kvaliteter, især bør fremhæves at stueplan er et stort åbent butikslokale (305m²), som går hele vejen fra det brede vinduesparti mod Ryesgade og til bunden af ejendommen helt uden niveauforskelle. Bagerst i lokalet er der ekstra loftshøjde, hvilket giver en indbydende rumfornemmelse og drager kunderne mod den bagerste del af forretningen. Som noget unikt, består lejemålet af hele ejendommen, dvs. der ikke skal tages hensyn til andre lejere eller deles faciliteter. Forhuset rummer to indbydende etager med flot kig ud over strøget og ned af Rosenkrantzgade, på hver ca. 80m², indrettet til kontor, personalerum og toiletter. Herudover en tagetage der er registreret som kontor, men indrettet som en stor, lækker 1. værelses bolig med flot kig og strøget og en stor, solrig altan.
Længere inde i butikken, er der 2 opgange til lagerlokaler på 1. sal/tagetage. Disse er også gode lyse lokaler, der udover lager også let kan anvendes til værksted, kontor, showroom eller lignende.
Ejendommen har de sidste 30 - 40 år huset skobutik, men det store butikslokale har mange anvendelsesmuligheder, ligesom der også kan etableres showroom eller specialudstillinger ovenpå.
Ejendommen bliver ledig 01.06.2025.
OMRÅDEBESKRIVELSE
Ryesgade og Søndergade udgør tilsammen Danmarks bedst besøgte gågade med cirka 15 millioner personer på årsbasis og en daglig gennemsnitsstrømning på cirka 46.000 personer i butikkernes åbningstid - i juletiden når gennemsnitsstrømningen op på mere end 90.000 personer om dagen.
På Strøget er udbuddet af butikker stort, varierende og spændende. På begge sider af den cirka 850 meter lange gågade ligger cirka 150 butikker, fra Bruun's Galleri bag Banegården og helt op til Store Torv ved Aarhus Domkirke. Store flagship-stores som Vero Moda, Sephora, H&M og Vila er godt repræsenteret her.
Parkeringsforholdene omkring Strøget er gode, hvilket er til gavn for de mange handlende, der kan vælge at stille bilen i Bruun's Galleri, Dokk1 eller Sallings Parkeringshus ved Østergade. Samtidig ligger Strøget i forlængelse af den travle banegård, hvor tog og bybusser afleverer mennesker i store mængder.
Strøget fører blandt andet til Vadestedet, og mange af byens handlende føres videre til byens cafeer og natklubber langs åen, der uden tvivl er det sted i byen, hvor der er samlet flest caféer. De to sammenhængende bydele (Strøget og Vadestedet) ligger tæt på det nye havneområde, og man kan derved komme til vandet på kort tid. Havneområdet har i de senere år gennemgået en stor udvikling for at gøre havnens faciliteter mere tilgængelig for byens borgere. Denne udvikling er stadig i gang, hvilket også i fremtiden vil gøre området omkring Strøget og havnen yderst attraktivt.
Strøget og Vadestedet binder det charmerende Latinerkvarter sammen med byens transportcentrum ved Park Allé og Banegårdspladsen, hvorfor Strøget også udgør en fornuftig transportrute for de mange togpassagerer, der skal videre mod Trøjborg, Latinerkvarteret eller Mejlgade-området.