Åboulevarden 37, 4. tv.
8000 Aarhus C

Sagsnr. 2506214

Ejendomstype

Etageareal

Energiklasse

1.701 m²

B

Årlig leje

Leje pr. m²

Depositum

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

2.508.975 kr.

1.475 kr.

1.254.488 kr.

678.840 kr.

399 kr.

Clemensborg – kontorlejemål i absolut topklasse

Kontor i topniveau udlejes i den historiske strøgejendom Clemensborg.

- 1.701 kvm i ét plan
- Højloftede, eksklusive lokaler
- Åbent kontorlandskab med 5 mødelokaler
- Stort kantineområde med produktionskøkken
- Fælles tagterrasse med fantastisk udsigt over Aarhus
- Markant og velkendt ejendom med rig historie

Med indgang fra Åboulevarden - lige overfor caféerne Sidewalk og Grappa - kan man tage elevatoren op til det åbne og indbydende kontor på 4. sal.

Her bliver man straks blæst bagover af loftshøjden og de enorme gulv-til-loft vinduespartier, som åbner op for en fantastisk udsigt over Aarhus og særligt de smukke naboejendomme, Rømerhus og Wormhus.

Med et samlet areal på 1.701 kvm i ét plan er dette et unikt produkt i det helt centrale Aarhus.

Arealet fordeler sig på et åbent kontorlandskab, suppleret med 5 mødelokaler, 3 telefonrum og et veludstyret produktionskøkken.

Der er ventilation med køl overalt i lejemålet, og store vinduespartier mod Åboulevarden og Strøget samt et atrium i midten af lejemålet sikrer gode lysforhold. Loftshøjden er på næsten 4 meter, og det giver lokalerne et helt ekstraordinært udtryk.

Som lejer i ejendommen har man desuden adgang til en møbleret tagterrasse med udsigt over byens tage og kig til Aarhus-bugten, Riis Skov i nord og Marselisskovene i syd. Et dejligt sted til frokostpausen, uformelle møder eller virksomhedsarrangementer.

Ejendommen:

Clemensborg er en historisk ejendom beliggende på og ved Sct. Clemens Bro. Bygningen har udgange mod Aarhus Å, Åboulevarden, Fiskergade og Skt. Clemens Bro, og har været kendt under flere navne: Clemensborg, Clemenshus, Skt. Clemensborg og Telefonhuset (på grund af, at Jydsk Telefoni mange år holdt til i bygningen)

Beliggenhed:

Sankt Clemens Bro, hvor Strøget krydser åen, er det absolutte centrum for Aarhus og prydes af de historiske og ikoniske ejendomme Rømerhus, Wormhus, Bropalæet og Clemensborg.

Clemensborg har facade til såvel Strøget som Åboulevarden og er således stærkt integreret med det aarhusianske byliv, både hvad angår handel og caféer/restauranter.

Dette understøttes med placeringen midt imellem byens to store indkøbscentre, Magasin og Salling.

Samtidig er man her helt tæt på store kulturelle landmarks som Aarhus Teater, Aarhus Domkirke og flere museer, ligesom man har flere hoteller indenfor kort afstand.

For virksomheder, der ønsker et kontor på en velkendt adresse, hvor man har føling med byens puls, er det svært at forestille sig en bedre beliggenhed.

Læs mere

Vil du vide mere?

Thomas Møller Kristensen

tmk@nordicals.dk

+4527134591

Frederiks Plads 42, 12. sal, 8000 Aarhus

+4586208585

8000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top