Velbeliggende projektejendom, hvor der foreligger byggetilladelse fra maj 2018 til omdannelse af det eksisterende erhvervsareal til 7 rækkehuse i to plan på i alt 720 m² boligareal.
Beliggenheden på Christiansbjerg er i et boligområde fortrinsvist med åben lav og tæt lav bebyggelse. Her er roligt og alligevel særdeles kort afstand til Universitet, Storcenter Nord og daginstitutioner. Aarhus Midtby, skoven og stranden ved Risskov nås let på cykel og der er kort gåafstand til Letbanestop ved Stjernepladsen på Randersvej.
Boligerne vil være særdeles attraktive for såvel unge familier, par og selvfølgelig også som dele venlige lejligheder til de unge, som vægter super beliggenhed tæt på universitet samt gode fællesarealer inde som ude.
Resultatet af dette projekt kan både være en rentabel udlejningsejendom med en attraktiv beliggenhed og salg af ejerboliger.
Som udlejnings ejendom vil lejen fastsættes som markedsleje, da lokalerne ikke tidligere har været anvendt til bolig.
Da boligerne skal etableres indenfor de eksisterende rammer i to plan vurderes det, at ombygningsprojektet er relativt overskueligt ogøkonomisk. Nybolig Erhverv Aarhus kan eventuelt være behjælpelig med at finde en god total entreprenør til at gennemføre ombygningen.
Erhvervsbygningen har facader af teglsten, nyere vinduer og tag beklædt med eternit. Umiddelbart skal taget skiftes i forbindelse med ombygningen.
Boligerne tager udgangspunkt ién erhvervsejerlejlighed på 752 m²med eksklusiv brugsret til en stor del af ejendommen friareal. Det er således muligt at etablere private haver til hver enkelt bolig. Rækkehusene får ejerlejlighedsstatus og indgår i ejerforening med tre andre ejerlejligheder, som er beliggende i selvstændig bygning.
Længere omme i prospektet er der billeder af eksisterende bygning samt plan tegninger de nye boliger.
Kontakt os venligst for at få udleveret byggetilladelse og evt. drøfte de økonomiske forudsætninger.