Beliggenhed Ejendommen er særdeles attraktivt beliggende, med to indkørsler direkte fra Hovedgaden og mulighed for god eksponering, via facaden mod Silkeborgvej, der dagligt passeres af mellem 15.000 - 20.000 biler. Brabrand er beliggende med kort afstand til Aarhus C, og er en hastigt voksende bydel i udvikling.
Anvendelse Mulighederne for ejendommens anvendelse er mange. Her har tidligere været bl.a. autoværksted, benzinstation og de seneste 20 år ejendomsmæglerforretning. Placeringen er attraktiv for de fleste former for klinik, kontor, butik, restaurant mv.
Ejendommen God grund med to indkørsler fra Hovedgaden og masser af parkeringspladser. Den nuværende ejendom er klargjort til renovering og kan således indrettes som køber måtte ønske det. Ejendommen er opført i 1962 og byder på 194 m² i stueplan samt en mindre kælder. Her er indlagt fjernvarme, el og vand. Bygningen er i dag registreret til kontor.
Den gode beliggenhed, kan også gøre det attraktivt at opføre en helt ny ejendom, lige efter købers behov. Lokalplanen giver mulighed for at opføre erhverv i op til 1 ½ etage + evt. kælder. Her skønnes at være en samlet byggeret til ca. 350 m² erhverv + evt. kælder.
Anvendelsesmuligheder, størrelse af byggeret mv. er anslået uden ansvar for sælger og ejendomsmægler.