Introduktion Velbeliggende kontorlejemål i Risskov med synlig facade til Grenåvej udlejes. Infrastrukturen i forhold til vejnettet er perfekt, og parkeringsforholdene er ligeledes optimale. Lokalerne er ideelle til eksempelvis en handels- eller rådgivningsvirksomhed, som foretrækker et indbydende lejemål beliggende med stor synlighed.
Beliggenhed Lejemålet er beliggende i en attraktiv erhvervspark på Agerbæksvej i Risskov med synlig facade til den trafikerede Grenåvej. Erhvervsparken, der bl.a. huser Sanistål, Dansk Byggeri, FysioDanmark Risskov og Det Faglige Hus, ligger ved det store lysregulerede kryds, hvor Vejlby Ringvej skærer Grenåvej. Infrastrukturen i forhold til vejnettet er således optimal med kort afstand til både den indre- og den ydre ringvej, der sikrer hurtig og nem adgang til såvel midtbyen som motorvejssystemerne omkring Aarhus. Der er endvidere gode busforbindelser til området.
Beskrivelse Lejemålet fremstår yderst synligt med langstrakt facade mod den trafikerede Grenåvej. Lokalerne er beliggende i henholdsvis stueplan og på 1. sal og entreres via trappeløb i hall vendende ud mod den store parkeringsplads ved Agerbæksvej. Lejemålet på i alt 843 m² er overordnet set indrettet med 731 m² kontor og 112 m² arkiv. Der er mulighed for at opdele lejemålet i mindre enheder fra 219 m² og opefter. Derudover er der i ejendommen mulighed for at leje lagerfaciliteter på op til i alt 105 m². Ring og hør nærmere om mulighederne.
Kontorlokalerne ligger i både stueplan og på 1. sal og har en god sammenhæng via intern trappe midt i bygningen. Lejemålet er indrettet med præsentabel reception, kontorer af varierende størrelse samt større åbent kontorlandskab med højt til loftet. Herudover stort konferencelokale og indbydende showroom. Endelig forefindes kantine med opsat te-køkken samt toiletfaciliteter i begge plan. Kontorerne fremstår lyse og indbydende med store vinduespartier og er belagt med mørke gulvtæpper.
I stueetagen forefindes en række sammenhængende arkivrum på i alt 112 m². Optimalt til f.eks. nethandelsvirksomheden med mindre varegrupper. Adgangen til lageret sker via en række porte i niveau med udvendigt terræn. Den store parkeringsplads lige udenfor døren sikrer endelig gode p-forhold for såvel virksomhedens ansatte som gæster.
Nærværende opstilling omfatter et lejemål i ejendommen bestående af henholdsvis 107 m² kontor og 112 m² arkiv.