Beliggenhed: Ejendommen er synligt beliggende på hjørnet af Mossøvej og Lystrupvej, ca. 2 kilometer fra Djurslandsmotorvejen.
Lystrupvej forbinder Djurslandsmotorvejen med Risskov og Aarhus, og der kører dagligt 12.000 biler forbi (jf. Aarhus Kommune).
Området har de seneste år været i rivende udvikling, og der er opført adskillige boligområder i nærheden. Mest i form af lejeboliger. Men derudover er området præget af diverse erhvervsbyggerier både i form af domiciler, dagligvarebutikker, fitnesscentre m.m.
Ejendommen: Ejendommen er oprindeligt en gammel handelsskole, som i dag delvist fungerer som kontorhus/erhvervshus.
Fra indgangen ud mod Lystrupvej træder man ind i en stor foyer, hvorfra der er adgang til diverse kontorer/møderum i 2 plan.
Ejendommen trænger til omfattende istandsættelse.
Fremtidig anvendelse: Jf. lokalplan kan der etableres erhverv i form af:
- Kontor. - Lager. - Produktion. - Butikker på op til 100 m². - Offentlige funktioner.
Max. antal etager: 2. Max. bygningshøjde: 12 m. Max. bebyggelsesprocent: 60%.