L.A.Rings Vej 54
8270 Højbjerg

Sagsnr. 941412MT

Ejendomstype

Etageareal

Energiklasse

270 m²

F

Kontor i charmerende ældre ejendom

Pæne kontorlokaler i charmerende ældre ejendom udlejes. Infrastrukturen i forhold til vejnettet er perfekt med Ringvejen tæt ved og samtidig uden alle midtbyens trængsler. Lejemålet har tidligere tjent til institutionsformål men kan, udover institution, også anvendes til mange andre formål. Eksempelvis til brug som kontor, showroom eller klinik.

Lejemålet er beliggende i rolige omgivelser i et blandet bolig- og erhvervsområde i Højbjerg. Området ligger med kort afstand til Ringvej Syd, hvilket sikrer hurtig og nem adgang til alle dele af Aarhus. Køretiden til midtbyen er ca. 5 minutter, og der er endvidere blot 5 km. til Aarhus Syd Motorvejen. Området er endvidere velforsynet med offentlige transportmuligheder med busstoppested på Rosensvangs Alle få hundrede meter fra ejendommen.

Ejendommen består af i alt 3 selvstændige bygninger på henholdsvis 256 m², 270 m² og 492 m². Bygningerne kan lejes enkeltvist eller samlet alt efter behov. Nærværende lejeopstilling omfatter alene bygningen på de 270 m². Dette lejemål er en charmerende ældre rødstensejendom med sprossede vinduer og ligger nærmest L.A. Rings Vej.

Arealerne er disponeret med 180 m² i stueetagen og 90 m² i ejendommens tagetage. I stueplan forefindes et større åbent lokale, som ligger i forbindelse med et køkken. Herudover en række enkeltmandskontorer samt flere toiletter, hvoraf ét er med badefaciliteter. 1. salen er indrettet med et stort åbent lokale med loft til kip, hvilket giver en fantastisk rumfornemmelse. Herudover forefindes et mødelokale. 1. salen er ligeledes forsynet med køkkenfaciliteter. Lokalerne fremstår lyse og indbydende, og gulvene i overvejende grad belagt med trægulve og enkelte steder med linoleum.

Læs mere

Denne ejendom er udlejet

Vil du vide mere?

Frederiks Plads 42, 12. sal, 8000 Aarhus

+4586208585

8000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top