Tidligere kliniklokaler med niveaufri adgang udlejes i Aarhusforstaden Højbjerg. Lyse og højloftede lokaler med store vinduespartier. Lejemålet er fordelt over adresserne Rundhøj Allé 145 st. og Rundhøj Allé 147 st. Lejemålet er i dag sammenlagt. Der er mulighed for opdeling af lejemålet efter nærmere aftale. Lejemålet trænger til istandsættelse. Kommende lejer har i samarbejde med udlejer indflydelse på istandsættelsen af lokalerne.
Lokalerne er velegnet som kliniklokaler indenfor sundhedssektoren f.eks. fysioterapi, massør m.m. Anvendelse som almindeligt kontor, bureau med kundeadgang, butik og showroom er også oplagte anvendelsesmuligheder.