Aarhus-forstaden Malling er beliggende ca. 15 km fra Aarhus C og 10 km fra Odder. Her bor ca. 5.000 indbyggere i en velfungerende by med skole, institutioner, indkøb, bus og letbane. Byen ligger i Aarhus Kommune.
Boligerne: Dobbelthus - Moderne boliger med 4 værelser og to badeværelser. Gudnitz arkitektfirma har tegnet boligerne, der er opført i 2018 i gedigne materialer af Færch & Co. Her er lavet 1 års gennemgang og der er tegnet byggeskadeforsikring. De 2 rækkehuse er hver på 129 m² og har begge redskabsskur, egen have og parkeringsplads. Boligerne har en spændende indretning i forskudte plan, med entré, stort køkken/alrum med afdeling til spisebord og afdeling til sofagruppe. En halv etage oppe er der tv-stue/multirum, to gode værelser og badeværelse.1. sal byder på soveværelse med plads til walk-inn eller kontor samt endnu et værelse og badeværelse.
Bemærk at ejendommene sælges med skøde i fri handel inkl. moms, således at de frit kan udlejes/videresælges enkeltvis. Boligerne er bygget til enkeltsalg, hvorfor materialevalg, inventar og hvidevarer er et niveau over normale udlejningsboliger.