Lager- og kontorejendom beliggende i udkanten af Hundslund.
Fin ejendom til mindre håndværksvirksomheder.
Gode udendørsarealer.
Bebyggelsen består af:
Koldhal på ca. 466 m² opført i 1993 og tilbygget i 1997. Ydervægge i profilerede stålplader. Gulvbelægning er SF-sten. Nyt ståltag med ovenlysvinduer, udhæng og tagrender fra 2022. Der er ca. 4 m bred port i gavl. Hallen er opdelt i 2 enheder på hhv. ca. 340 m² og 126 m².
Der er etableret indskudt ståldæk, Dette indgår ikke i salgsprisen på kr. 1.495.000, men kan medkøbes efter nærmere aftale.
Kontorbygning på ca. 96 m² + 50 m² god kælder, opført i 1986 og ombygget i 2006. Opført i betonblokke. Nyt tag, udhæng og toplisoleret i 2014, nye 3 lags vinduer fra 2021.
Indretning: stort kontorlokale, toilet, thekøkken og badeværelse.
Der er lavet ny trappe til kælderen og isat vinduer og dør til denne i 2023.
Tidl. skibscontainer på 20 m² opsat i 1998, som nu er påsat isolerede vægge, pålagt tag og indrettet til kontor (er dog registret som udhus i BBR).
Der er rampe til aflæsning ved siden af bygningen.
Odder Kommune har efter forespørgsel fra sælger vedr. etablering af bolig/portnerbolig på adressen oplyst følgende:
M.h.t. bolig er de indstillede på at sige, at indretning af bolig i bygningen, der kan etableres efter planlovens §37. Det vil sige uden landzonetilladelse, da bygningen ser ud til, at være velegnet til beboelse. Det vil så stadig kræve en byggetilladelse.
Landsbyen Hundslund udgør sammen med lokaliteterne Hadrup, Kjærsgårde, Oldrup, Sondrup, Sondrup Strand, Svinballe, Sødrup,
Tendrup, Torup og Trustrup et velfungerende lokal-samfund med ca. 550 husstande med eget postnummer.
Der er en god skole med 0. - 6. klasse samt SFO, og der er børnehave og flere private pasningssteder.
Kirke. Idrætshal med fitness-center, sportsplads med multibane. Der er tennisbane og petanquebane.
Der er et rigt og varieret foreningsliv, og området byder på naturskønne omgivelser med skov, bakker og strand.
Der findes en velassorteret dagligvarebutik.
Fra Hundslund er der kun 12 km til Odder, 15 km til Horsens, 20 km til Skanderborg og 35 km til Aarhus. Der kører bus til henholdsvis
Horsens og Odder næsten hver time og fra Odder er der både bus og tog mod Aarhus.
I området bor en aktiv og engageret befolkning med mange frivillige i foreninger, klubber og sportshal, og selv købmandsbutikken
drives med udstrakt hjælp fra frivillige butikshjælpere.