Koltvej 18
8361 Hasselager

Sagsnr. 2306077

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

343 m²

1.958 m²

D

Boligudlejningsejendom med 4 ejerlejligheder sælges i Hasselager

Ejendommen
Ejendommen er opført i 1950, som administrationsbygning for daværende Ormslev-Kolt kommune. I 2005 blev bygningen ombygget fra erhverv til 4 ejerlejligheder, med 2 boliger i stueetagen og 2 boliger på 1. sal. I 2010 blev der ansøgt om opførelse af yderligere 4 rækkehuse på grunden, så der foreligger sandsynligvis en yderligere byggemulighed på grunden.

Bygningen er opført i mursten, med tegl på taget og trævinduer. Ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl. Hulrummet er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Ydervægge i indgangsparti er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er vurderet isoleret med 100-150 mm mineraluld. Ovenlysvinduer er vurderet monteret med tolags energirude med kold kant. Yderdør mod nord er med isoleret fyldning og sidepartier monteret med tolags energiruder med kold kant. Yderdøre mod syd er monteret med tolags energirude med kold kant. Altandøre er monteret med tolags energirude med kold kant. Yderdør i gavl er monteret med tolags energirude med varm kant. Gulv mod uopvarmet kælder er udført af beton og er vurderet uisoleret. Der er naturlig ventilation i hele bygningen.

Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet.

Der er et samlet boligareal på 343 m2 samt en kælder på 180 m2. Grunden er på 1.958 m2.

Boligen st. tv er på 96 m2 og indeholder 4 værelser. St. th. er på 78 m2 og indeholder 2 værelser. 1. tv er på 77 m2 og indeholder 3 værelser. 1. th er på 92 m2 og indeholder 3 værelser.

Boligerne er indrettet med entre med flisegulv. Stort køkken alrum/stue med trægulv og gode lysindfald. Badeværelse med fliser på gulv og væg samt separat bruseplads og håndvaske arrangement og vindue.
Stue samt flere værelser er med trægulv og gipslofter. I køkkenet er der emhætte, indbygningsovn, keramisk kogeplade, kølefryseskab og opvaskemaskine. I kælderen er der cykelkælder, toilet, vaskerum samt flere opbevaringsrum.

På grunden er der ligeledes en ældre garage. Foran bygningen er der en stor parkeringsplads og bag bygningen er der en flot stor opvokset have med store træer.

Området
Hasselager-Kolt er en bydel i Aarhus, ca. 8-12 km sydvest for Aarhus centrum. Hasselager-Kolt havde i 2018 et indbyggertal på 7.437. Hasselager er tæt beliggende til den jyske motorvej E45.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Paul Asger Mühl

pam@nordicals.dk

+4521375306

Frederiks Plads 42, 12. sal, 8000 Aarhus

+4586208585

8000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top