Kontorpavilloner med projektmulighed på stor grund sælges
Den tidligere flygtningelandsby i det nordlige Grenaa er nu kommet til salg.
Ejendommen er beliggende i den nordlige del af Grenaa, kun få km fra havnen og mellem boligområdet Dolmer og Åstrup.
Bygningerne på grunden, der er opført i perioden 1994-2001, består af en administrationsbygning og tre bygninger til beboelse med 8-10 værelser i hver bygning. Hertil kommer et mindre udhus.
Beboelsesbygningerne er indrettet med et stort køkken/opholdsrum i midten, hvorfra man af fordelingsgang kan gå til værelserne og toiletter/bad i hver ende. Bygningerne er opført på punktfundamenter med pavilloner i trækonstruktion og ydervægge i malet krydsfiner. Tagene er belagt med metalplader. Grunden, hvorpå bygningerne ligger, måler ca. 1,6 ha og ligger smukt omkranset af marker men stadig tæt på diverse boligområder og Grenaa by. Lige ved siden af denne matrikel ligger en børnehave, som ejes af kommunen. Grenaa er Djurslands største by og har knap 15.000 indbyggere. Der er ingen lejere i ejendommen.
Ejendommen sælges for Freja Ejendomme A/S og sælges med ansvarsfraskrivelsesklausul.
Ejendommen er ikke registreret som værende hverken fredet eller bevaringsværdig.