Skæringvej 132
8520 Lystrup

Sagsnr. 5180502

Ejendomstype

Grund

4.757 m²

4.757 m² indhegnet erhvervsgrund i attraktivt erhvervsområde

Introduktion
Unik mulighed for at opføre domicilejendom på én af de sidste udbudte erhvervsgrunde i Lystrup. Den 4.757 m² store erhvervsgrund er beliggende i det nyere og attraktive erhvervskvarter i Lystrup i det nordlige Aarhus tæt på Djurslandmotorvejen/ E45. Grunden er indhegnet og med port og delvis befæstet med køresten. Endvidere er der anlagt træbeplantning rundt om ejendommen. Til den der gerne vil hurtig i gang med at opføre sin nye domicilejendom, er dette det oplagte valg.
Ifølge lokalplanen for området er området udlagt til industri og større entreprenør-, oplags- og værkstedsvirksomhed. Der tillades en bebyggelsesprocent på op til 50 %.

Beliggenhed
Grunden er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Lystrup i det nordlige Aarhus på en synlig facadegrund for enden af Lægårdsvej , hvorfra der blot er ca. 1 km. til den store rundkørsel ved indkørslen til Lystrup, som bl.a. giver adgang til Djurslandmotorvejen og videre til Motorvej E45. Fra området er der endvidere kun 5 min. kørsel til Grenåvej i Risskov, der sikrer hurtig og nem adgang til alle dele af Aarhus, herunder såvel midtbyen som havnen. Endelig er der gode bus- og togforbindelser (letbanen) til området fra bl.a. Aarhus.

Beskrivelse
Anvendelsen for grundens areal er reguleret i lokalplan nr. 171 for Aarhus Kommune. Det fremgår heraf, at området er udlagt til virksomhedsklasse 2-3.
Ud over den kontor -og administrationsbebyggelse der er nødvendig til den enkelte virksomhed, må der ikke opføres bebyggelse til kontor og lignende.
Der må ligeledes ikke opføres eller indrettes boliger i området.
Grunde i området må ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 2.000 m².
Højest 50 % af den enkelte ejendom må bebygges. Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 3 m³ pr. m² grundareal.
Bygningerne må opføres i op til 2 etager og op til 8,5 meter over terræn. En større højde vil kunne tillades på dele af virksomheden, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggøre det.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Frederiks Plads 42, 12. sal, 8000 Aarhus

+4586208585

8000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top