OMRÅDET: Centralt beliggende i Hornslet lige overfor Letbanestationen. Midtbyen af Hornslet er i god udvikling med flere nye projekter, ligesom der er et aktivt og godt handelsliv. Hornslet har stor befolkningstilvækst og ligger kun 25 km fra Aarhus.
EJENDOMMEN: Bygningen er 539 m² i et plan og opført i år 1992 til dagligvarebutik på en 854 m² stor grund. Her er parkering på den forreste del af grunden, og yderligere offentlig parkering lige overfor på stationen. Bygningen fremtræder regulær og velholdt.
UDLEJET: Ejendommen er udlejet til Aldi. Uopsigelighedsperioden er udløbet, og da forretningen er blandt de mindre dagligvarebutikker, må det formodes at lejer flytter, hvis der en dag åbner sig en mulighed, for at åbne en fullsize forretning i byen.
ALTERNATIV ANVENDELSE: Lokalplanen beskriver at stueplan skal benyttes til erhverv, og lokalerne vil også let kunne ændre anvendelse til andre former for erhverv, lige fra tøjbutik, og restaurant til kontor. På grunden må der bygges i to etager samt udnyttes tagetage, der er derfor muligheder for at søge om nyopførelse af en ejendom med erhverv i stueplan og to etager med bolig.