Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Hornslet ca. 25 km. nordøst for Aarhus. Fra området er der blot 3,5 km. til Djurslandmotorvejen, der bl.a. leder videre til Motorvej E45. Der er endvidere gode offentlige transportmuligheder til området fra bl.a. Aarhus via både bus- og kommende letbane. Ved siden af ejendommen er der boliger og et erhvervsområde.
Beskrivelse Ejendommen har et bebygget areal på 375 m2 og indeholder en selvstændig bolig og et erhvervslejemål. Boligen er på 120 m2 og udlejet og erhvervsareal er på 472 m2 og også udlejet. Bygningen er opført i 1894 og tilbygget i 1979. Huset er opført i mursten og der er tegl på taget. Boligen indeholder stue/værelser, køkken og toiletforhold. Erhvervsdelen indeholder kontorareal som tidligere har været anvendt til butik samt et stort produktionsareal som i dag anvendes til trykkeri. Der er el-varme i produktionen og fjernvarme i kontorarealet. Loftet er beklædt med lyddæmpende plader med nedhængte lamper. Gulvet er belagt med fliser. Førstesalen er indrettet med mødelokaler og køkken og toilet forhold.
Vedligeholdelse Der foreligger en rapport på tagets tilstand fra 18. januar 2018. Ejendommen trænger flere steder til vedligeholdelse. Udenomsarealer er befæstet kørearealer samt opholdsareal.
Ansvarsfraskrivelse Køber er bekendt med, at sælger er et dødsbo. Ejendommen sælges derfor uden ansvar for mangler af enhver art, såvel retlige som faktiske, dog bortset fra adkomstmangler. I tilfælde af adkomstmangel kan køber ikke kræve erstatning, men er alene berettiget til at hæve købet, for så vidt angår den eller de efter, som vanhjemmelen vedrører. Køber erklærer sig indforstået med ikke herudover at kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor sælger/ bobestyrer/ eller skifteretten vedrørende købet, herunder retten til at hæve handlen, kræve afslag i prisen eller erstatning. Køber erklærer, at han i sin prisfastsættelse har taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelse.