Bavnehøjvej 23

Sagsnr. 862894

8600 Silkeborg

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.872 m²

3.801 m²

C, D

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

9.000.000 kr.

4.808 kr.

45.526 kr.

24 kr.

Hent prospekt

ATTRAKTIV LAGER-/PRODUKTIONSEJENDOM

Præsentabel ejendom og attraktivt beliggende ved motorvejen og Jysk Park

Kombineret kontor- og lagerejendom som med en beliggenhed kun et par hundrede meter fra motorvejens til- og frakørselsanlæg ved Søholt har en ideel placering i forhold til færdsel til og fra Aarhus, Herning/Ikast, Viborg/Randers mm. Ejendommen vil være oplagt for en handels- og/eller logistikvirksomhed samt øvrige virksomheder med brug for kombinationen af gode kontor og lagerforhold.

Bygningerne er opført i 1990, hvor kontorsektionen er opført i gule facadesten med røde tagsten og hvide vinduer. Indgangspartiet er præsentabelt påbygget med glas-sider, hvor man kommer til receptionen/modtagelsen. Den kvadratiske hjørnesektion på kontorbygningen er i to fulde højder og beklædt med cement-eternitplader og giver et flot brud til bygningen. Lagersektionens facader er med lyse søstens-elementer, og taget er tagpap med ensidig hældning.

Kontor-sektionen: Her er tale om flotte kontorlokaler med præsentabelt indgangsparti og gode personale- og mødefaciliteter. Fra indgangspartiet i stueplan er der adgang til hallen med god plads til både reception og ventepladser. Ligeledes fordeling til individuelle kontorer, hvoraf det ene har en indskudt etage med plads til mødebord o.l. Desuden adgang til et større kontorlandskab med god plads til mange arbejdspladser. Fra kontorlandskabet er der adgang til flere mindre rum til brug for arkiv, serverrum, og endvidere er her gode toiletfaciliteter.

Lager-sektionen: Bag ejendommen er der usædvanlig gode forhold til lastvognenes af- og pålæsning af varer og gods på det store befæstede areal, som ligger op til den brede og praktiske overdækkede rampe. Hallen har mellem rampen og de to store porte et godt forrum med god arbejdsplads. Selve hallen er meget regulær og i en fin stand med hele 6 meters frihøjde under spærene. Fra hallen er der direkte nedgang til mindre kælder, ligesom der er forbindelse til kontorsektionen.

Nederste plan: I nederste plan af ejendommen, som er delvis kælder og delvis i niveau med udearealet, findes særdeles gode personalefaciliteter såsom store toilet- og bruserum, køkken med hvidevarer og gode skabsforhold samt lokaler til både kantinebrug, men også med mulighed for benyttelse til kundemøder og kurser o.l. Her findes også gode rum til arkiv, opbevaring og teknik. Fra kantine/køkken udgang til rummelig terrasse.

Område: Et særdeles aktivt og attraktivt erhvervsområde, hvor de nærmeste naboer omfatter flere kendte virksomheder indenfor både handel, transport, produktion, kontor og logistik. I området findes også dagligvarebutik, frisør, tankstation, pizzeria og slagter. Som "genbo" ligger Jysk Arena og Jysk Park, som er byens nye stadion, og hvor der er mødefaciliteter for blandt andet virksomheder, der ønsker at afholde kundemøder, events og kurser i lidt andre "omgivelser" end de vante. Til Silkeborg centrum er der cirka 3 km.

P-forhold: Omkring bygningen er der et større befæstet parkeringsområde, som kan opfylde de fleste interessenters behov både til personale og kunder. Bag ejendommen vil der ligeledes kunne indrettes parkeringspladser, idet her er gode pladsforhold.

Udenomsarealer: Grunden er på hele 3.801 m² og øvrige arealer udover det befæstede køre- og parkeringsareal er udlagt til grønt område med græsplæne, ligesom der er anlagt en rummelig terrasse ud for et af personalerummene.

Arealerne omkring ejendommen er hovedsageligt befæstet, og derfor velegnet til alle former for køretøjer herunder lastvogne mm.

Læs mere

Michael Odderskjer Jensen

mij@nordicals.dk

+4530661165

Frederiksberggade 18, 8600 Silkeborg

+4586804484

8600@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Vil du kontaktes?

Lignende ejendomme

Til top