Linåtoften 4A-C, Linå
8600 Silkeborg

Sagsnr. 864023

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

1.690 m²

6.139 m²

B

Kontantpris

Købspris pr. m²

Afkast

Årlig lejeindtægt

Årlig lejeindtægt pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

14.500.000 kr.

8.580 kr.

6,08 %

1.249.108 kr.

739 kr.

381.514 kr.

226 kr.

BOLIGUDLEJNING MED 18 EJERLEJLIGHEDER SÆLGES SAMLET

I det naturskønne Linå, lige mellem Silkeborg og Århus, findes denne iøjnefaldende ejendom "Skrænten" som i 2008 blev ombygget til 18 flotte ejerlejligheder.

Ejendommen blev opført i 1955, men gennemgik i 2008 en omfattende transformation fra plejehjem til ejerlejligheder. Lejlighederne har siden været anvendt til boligudlejning, og kan nu erhverves samlet.

Lejlighederne varierer i attraktive størrelser fra 58 til 125 m² og henvender sig til både unge og ældre, idet der i ejendommen både findes elevator og personløfter. Lejlighederne har en høj og ensartet vedligeholdelsesstand, og fremstår lyse, funktionelle og veldisponerede med et samlet boligareal iht. BBR på 1.686 m². Desuden 150 m² kælder med bl.a. fællesrum til sammenkomster og højtider for ejendommens lejere.

I stueplan har lejlighederne adgang til terrasser omkranset af hæk. Til de øvrige lejligheder er der enten altaner eller franske altaner med udsigt over markerne og grønne engarealer mod syd. Hver lejlighed har eget depotrum, og desuden har lejerne mulighed for tilleje af carport udover de mange frie parkeringspladser på ejendommen.

Det solide byggeri er beliggende på 6.139 m² grundareal, hvortil der er mulighed for tilkøb af 937 m² boliggrund på Linåbakken 10, som ligger i sammenhæng med Linåtoften 4.

Selskabshandel:
Ejendommen forventes overtaget ved køb af selskabet "Skrænten ApS" hvor aktiverne vil bestå af de 18 ejerlejligheder, idet nabogrunden på Linåbakken 10 i udgangspunktet ikke medfølger i selskabsoverdragelsen.

Ejendommen kan alternativt erhverves kontant, idet opmærksomhed dog henledes på ny grundværdi ved ejerskifte.

Her investerer du således både i en solid og charmerende udlejningsejendom, og i en del af Linå's lange historie som hyggelig landsby i det attraktive Østjylland. Med udsigt til naturen og alligevel kun 3 km til motorvejstilkørsel til Århus og Silkeborg.

Tilkøb af nabogrund:
Linåbakken 10 på 937 m² kan tilkøbes for kr. 398.000.

Udenomsarealer:
Udenomsarealer er anlagt som grønne områder til glæde for ejendommens beboere, samt udhuse og carporte. Desuden flisebelagt parkeringsområde til ca. 12 biler, samt grusbelagt parkeringsområde til yderligere ca. 10 biler.

Område:
Linå er en hyggelig lille landsby øst for Silkeborg med ca. 550 indbyggere, idrætsforening og daginstitution. Ca. 3 km til motorvejstilslutning mod Silkeborg ved Hårup og 8 km til motorvejs tilslutning mod Århus ved Låsby. Desuden ca. 6 km til skolegang i Sejs.

P-forhold:
Der er 3 carporte med 2 p-pladser i hver, der udlejes. Derudover er der stor fælles parkeringsplads.

Læs mere

Vil du vide mere?

Mads Faber

mfa@nordicals.dk

+4560177124

Frederiksberggade 18, 8600 Silkeborg

+4586804484

8600@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top