Nygade 21
8600 Silkeborg

Sagsnr. 864021S

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

327 m²

370 m²

D, G

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

4.500.000 kr.

13.761 kr.

31.400 kr.

96 kr.

Investerings-/brugerejendom med restaurant / café / butik og bolig

Attraktiv ejendom i Silkeborgs latinerkvarter - kombiner erhverv og bolig i hjertet af byen.

Velkommen til Nygade 21 - en ejendom med flere muligheder, beliggende i Silkeborgs mest charmerende latinerkvarter i midtbyen ved gågaderne. Her får du en unik mulighed for at investere i en ejendom, der kombinerer erhverv i stueplan med en rummelig bolig på de øvre etager. Ejendommen kan både ses som en investeringsejendom, men også til eget brug for den, som selv vil drive erhverv i stueplan og bo i lejligheden ovenpå, ligesom nuværende ejer har gjort.

Stueetagen er indrettet som restaurant og har i mange år været drevet af nuværende ejer. Lokalet er funktionelt med plads til ca. 35 siddende gæster, og der er mulighed for udeservering foran ejendommen - en stor fordel i sommermånederne. Herudover rummer erhvervsdelen et køkken, depotrum og toiletter, hvilket gør det nemt at videreføre driften eller tilpasse lokalet til en ny konceptidé. Lokalerne kan selvfølgelig også bruges til andet erhverv end restaurant.

Boligdelen strækker sig over 1. og 2. sal og byder på en charmerende indretning med god plads. På 1. sal finder du entre, køkken, to stuer - den ene med direkte udgang til en sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes dagen lang - samt et soveværelse. På 2. sal er der yderligere to værelser og et badeværelse, hvilket giver fleksibilitet til både familieliv og gæsteværelser.

Ejendommen har desuden adgang til en fælles baggård med tre parkeringspladser, hvilket er en sjælden fordel i Silkeborgs midtby.

Området:
Latinerkvarteret i Silkeborg er kendt for sin hyggelige og stemningsfulde atmosfære. Her finder du et væld af caféer, restauranter og specialbutikker, som tiltrækker både lokale og besøgende året rundt. Ejendommen ligger kun få minutters gang fra torvet og lige op ad gågaden, og med kort afstand til motorvejen er Aarhus og Herning inden for 30-40 minutters kørsel.

I nærområdet findes bl.a. Joe & The Juice, Café HumleChok, Café Picasso, Piaf vinhandel, Pindhus, T.I.N.G., Glasværkstedet Yerst, m.fl.

Læs mere

Vil du vide mere?

Frank Lerche

flc@nordicals.dk

+4540301183

Frederiksberggade 18, 8600 Silkeborg

+4586804484

8600@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top