God beliggenhed, praktisk indretning og et væld af muligheder, gør dette lejemål til et godt bud for virksomheder, der ønsker at placere sig i udkanten af gågademiljøet.
Lejemålet er ideelt beliggende i Silkeborg midtby, hvilket er med til at sikre en konstant strøm af mennesker og potentielle kunder. Med sin fremtrædende placering og synlige facade er du garanteret eksponering for de mange, der passerer forbi på daglig basis. Beliggenheden er desuden usædvanlig gunstig i forhold til transport. Med flere offentlige parkeringspladser i nærheden bliver det nemt for både medarbejdere, kunder og gæster at finde en parkeringsplads.
Når man træder ind i lejemålet, møder man først det store butiks-/ kontorlandskab. Herfra er adgang til tre kontorer med elegante glaspartier ud mod det store kontor. Den åbne og fleksible indretning skaber et miljø, der lettet samkvem og kommunikation, samt giver plads til koncentration og fokus, alt efter hvad arbejdsdagen bringer.
Pauser og sociale øjeblikke er også tænkt ind i form af et frokostrum/mødelokale, der ligesom resten af lejemålet er lyst og indbydende. Derudover er der et funktionelt køkken, hvilket gør det nemt at tilberede frokost eller brygge en kop kaffe. Lejemålet har desuden et toilet samt et praktisk depotrum i kælderen. Kælderrum er fælles med 1-salen.
På trods af den allerede gennemtænkte indretning, er der mulighed for at sætte sit eget præg. Lokalets størrelse og den fleksible indretning giver en unik mulighed for, at tilpasse det nøjagtigt efter virksomhedens behov, hvad end det er som kontor, klinik eller butik.
Her kan du få skræddersyede lokaler til din virksomheds behov, samt en beliggenhed, der er svær at stå for. Lejemålets mange kvaliteter og potentiale for videre tilpasning giver en fantastisk mulighed for at skabe en virksomhed, der imødekommer kundernes forventninger og medarbejdernes behov, og som sikrer synlighed og gennemslagskraft i bybilledet.
Anvendelse:
Lejemålet kan ikke anvendes til restaurant, take away, eller slikbutik.
Område:
I det nærliggende område og gågaderne finder du mange butikker og caféer. Her er bl.a. NEYE, Matas, Joe & The Juice, Café HumleChok, Pieces, Selected, Jack & Jones, Skoringen, Imerco, Normal m. fl.
Medfølgende løsøre:
Der medfølger ikke løsøre.
P-forhold:
2 stk. kan tillejes til kr. 500 pr. stk. pr. måned. Årligt kr. 12.000 samlet.
Overtagelse:
Lejemålet er ledigt efter nærmere aftale og overtages som beset.