Ejendommen er beliggende i Silkeborgs sydlige erhvervsområde Knudlund. Adressen er opkaldt efter det tidligere hovedkontor for Adidas Danmark, som har haft til huse i denne præsentable ejendom siden 80'erne, og det tilstødende lager er da også stadig udlejet til Adidas. Bygningen har gennemgået flere udvidelser og opgraderinger igennem 90'erne og 00'erne, men i dag er administrationen for Adidas flyttet til nye lokaler i Aarhus.
På Adidasvej 1 kan din virksomhed derfor leje sig ind i de flotte kontorlokaler på 641 m². Lejemålet er beliggende i stueplan, hvor der er fælles hall med lejer på 1. sal. Ejendommens nye ejer har opgraderet lokalerne med nye mørke tæppefliser på alle kontorer, nymalede vægge og nye luft-til-luft varmepumper, så lejemålet fremstår indbydende og indflytningsklart. Mulighederne er mange og fleksibiliteten er stor, så har du særlige behov til indretning vil mange ønsker kunne imødekommes efter nærmere aftale.
Den nuværende indretning byder på alt, både fra mindre kontorlokaler, mellemstore kontor- og møderum samt storrumskontor. Desuden godt stort showroom / udstillingslokale, som også vil kunne konverteres til yderligere kontorpladser. Mod syd er der solafskærmning over vinduerne, og mod nord kan ansatte nyde en skøn udsigt til grønne arealer. Personalefaciliteterne rummer stor og velindrettet kantine samt toiletter og teknikrum. Kunder og gæster bydes velkommen af det fælles præsentable og højloftet glasindgangsparti med reception.
Der er i huslejen taget højde for at lejemålet opvarmes med el-varme, som suppleres med 3 helt nye og kraftige luft-til-luft A+++ varmepumper, som vil reducere lejemålets el-udgifter mærkbart. Jf. også ejendommens energimærke anslås lejemålets udgift til el herefter at udgøre kr. 110 pr. m² inkl. varme.
Særindretninger:
De nævnte priser er gældende ved overtagelse af lejemålet, uden krav om yderligere særindretninger fra lejers side, men udlejer er naturligvis altid behjælpelig, såfremt der er ønsker til indretning af lejemålet.
Udenomsarealer:
Ejendommen er skønt beliggende i udkanten af erhvervsområdet, og således direkte op til grønne arealer. Foran ejendommen er der anlagt P-pladser, og bag ejendommen er der større rekreativt område med græsplæne, lille sø og endda to tennisbaner som med en kærlig hånd vil kunne aktiveres igen. Renholdelse af grønne arealer foretages af udlejer via driftsudgifter på kr. 20 pr. m².
Område:
Knudlund er Silkeborgs sydlige industri- og erhvervsområde, beliggende ca. 6 km syd for Silkeborg og 2 km fra Them. Herfra gode logistikforhold sydover ad A52 mod Horsens, samt over Ry og Skanderborg mod Århus i Øst, eller over Them og Pårup mod Herning i vest.
Området har sin egen erhvervsforening 'Knudlund Erhverv' med masser af stærke virksomheder i nærområdet, bl.a. Beam, Combitherm, Dansk Løn Service, Etiflex, Indulak og Risbjerg A/S m.fl.