Introduktion Højloftet lager beliggende i et udbygget erhvervskvarter i Stilling lige ved Motorvej E45 udlejes. Lejemålet er meget regulært, har gode tilkørselsforhold og vil være ideelt for alle virksomheder, der vægter nærhed til motorvejen højt.
Beliggenhed Lejemålet er beliggende på Niels Bohrs Vej i Stilling ved Motorvej E45 under ét minuts kørsel til motorvejsafkørslen Skanderborg N. Området er et nyere og attraktivt erhvervskvarter med flotte virksomhedsdomiciler. Kvarteret er velforsynet med busforbindelser til såvel Aarhus som Skanderborg. I bil er der ca. 15 minutters kørsel til Aarhus Havn/centrum og Skanderborg midtby nås indenfor 5 minutter.
Beskrivelse Lejemålet på i alt 4.025 m² udgør en selvstændig del af en større ejendom opført i år 2002, som bl.a. huser logistikvirksomheden DHL Express. Lejemålets arealer er overordnet set disponeret med et opvarmet og isoleret lager på ca. 3.925 m² og et mindre kontorafsnit på ca. 100 m² beliggende i henholdsvis stueplan og på 1. sal.
Lageret er sektioneret i 2 afsnit, som ligger i forlængelse af hinanden, og som er direkte forbundet via en intern portadgang. Der er tale om nogle yderst regulære og søjlefrie arealer med en god loftshøjde med hele 6,0 meter under spær. Der er et godt lysindfald i hallerne fra de mange ovenlysvinduer, og gulvene er betongulve. Lageret er forsynet med et utal af porte i forbindelse med ramper og sluser på begge sider af hallerne. I gavlen forefindes endvidere en større port, som ligger i forbindelse med en udendørs, overdækket læsserampe. Udover muligheden for at bakke en lastbil direkte til denne rampe forefindes desuden en sliske, som gør det muligt at trække varer fra terrænniveau op på rampen og videre ind i lagerhallen. Der er generelt rigtig gode tilkørselsforhold til lageret fra den store indhegnede og flisebelagte varegård, som omkranser lejemålet.
Lejemålets kontor- og velfærdsafsnit er indbygget i hallen. I stueplan forefindes et åbent kontormiljø, printerrum samt 2 toiletter. På 1. salen forefindes et større kontorlokale, hvorfra der er udkig til hallen. Kontorene fremstår lyse og venlige og er forsynet med ventilation, som er med til at sikre et godt indeklima. Gulvene er praktisk belagt med linoleum, og lofterne har indbyggede lyskilder.
Såfremt lejer måtte have behov herfor, er der mulighed for at leje nogle yderligere kontorlokaler fra ca. 450 - 927 m² i ejendommens oprindelige administrationsafsnit. Se sagsnr. 941714MT. Det bemærkes, at der ikke er direkte forbindelse fra lageret og til disse kontorlokaler.