Velbeliggende investeringsejendom opdelt i 3 ejerlejligheder.
God beliggenhed i det attraktive Stensballeområde.
Flot bygning med et boligareal på ca. 412 m² fordelt på 2 etager. Kælder på ca. 146 m². Muret garage på ca. 39 m².
Forhus bestående af stuelejlighed på 118 m² samt lejlighed i tagetagen på 124 m² incl. hems. Lejlighed i sidebygning på 170 m² fordelt på stueplan og tagetage.
Lejlighederne fremstår i pæn stand. Der er i lejligheden på 124 m² i tagetagen indsat nyt køkken i marts 2020.
Stuelejligheden i forhuset indeholder entre, køkken, badeværelse, stue og 3 værelser. Taglejligheden indeholder entre, badeværelse, køkken/alrum, stue med trappe til hems og 2 værelser. Lejligheden i sidebygningen indeholder i stueplan entre, køkken, soveværelse, badeværelse og stue, mens tagetagen indeholder 4 værelser. Kælderen indeholder fælles vaskerum, hvor lejerne har mulighed for at opsætte vaskemaskiner med tilslutning til egne elmålere, fyrrum og diverse depotrum.