Ejendom med god beliggenhed i den nordvestlige bydel tæt ved Campus, midtbyen, banegården, Fængslet og idrætshal.
Velholdt rødstensejendom opført i 1897. Samlet boligareal ca. 220 m² fordelt på 3 etager. Desuden fuld kælder på ca. 78 m² med bl.a. fælles vaskerum, samt opbevaringsrum til hver lejer.
3 lejligheder i gode størrelser: Stuelejlighed og 1. sal på 78 m² samt taglejlighed på 64 m². I stuelejligheden er der nye gulve, nyt bad og etableret dør med direkte adgang til haven. Alle lejligheder fremstår i fin stand.
Terrasse med belægningssten og lille græsplæne.
Sælger har efter dennes køb af ejendommen i 2018 lavet følgende: Bagtrappe er fjernet, så stuen og 1.sal er 3-værelses lejligheder og tagetagen er 2-værelses lejlighed med et kammer. Nye gulve i stuelejligheden samt nyt bad. Installeret fjernvarme. Monteret bevægelsessensorer til lys i kælder og opgang. Kælder renoveret og der er opsat vaskemaskine og tørretumbler med møntindskast. Opgang renoveret. Nyt indgangsparti. Der er monteret vand- og varmemålere.