Centralt beliggende erhvervsejerlejlighed på 629 m² incl. fællesarealer på 60 m². Hertil kælder 95 m². Til brug for klinik, liberalt erhverv eller lignende.
Ejerlejligheden, der er i flot stand, er beliggende i et præsentabelt bygningskompleks meget tæt ved midtbyen, banegården og lige ved Campus Horsens, der rummer ca. 8.000 studiepladser.
Ejerlejligheden, som er opført i 2010 og nyrenoveret i 2015, indeholder receptionsområde, fordelingsgang, 3 storrumskontorer, diverse mødelokaler og kontorer, frokostrum med køkken samt garderobe med adgang til toilet og handicaptoilet.
Der er brugsret til i alt 11 parkeringspladser i parkeringskælderen/parkeringspladser i terræn hørende til ejerlejlighedskomplekset.
Ejerlejligheden er udlejet på en tidsbegrænset lejekontrakt til en årsleje på kr. 339.600,00 + drift. Lejekontrakten løber frem til 31.12.2026 med lejers mulighed for forlængelse med op til 3 måneder. Herefter er ejerlejligheden ledig for køber. Der er således god tid for køber til at få egne planer godkendt samtidig med en god lejeindtægt på ejendommen.