God beliggenhed i gåafstand fra Lunden, midtbyen, banegården og det nye Campus Horsens.
Begge lejligheder er med altan (altaner er ca. 2-3 år gl.) mod fint gårdmiljø.
Stuelejligheden er ledig for køber.
Ejendommen, som er opført i 1936 i røde mursten med tegltag, består af:
Stuelejlighed på ca. 59 m² indeholdende: entre, køkken med lille spiseplads, badeværelse med klinker på vægge og gulv, opholdsstue med trægulv og udgang til altan samt trappe til ca. 15 m² opvarmet kælderrum med klinkegulv.
Taglejlighed på ca. 59 m² indeholdende: entre, køkken, badeværelse med klinker på vægge og gulv, opholdsstue med trægulv og udgang til altan samt trappe til ca. 5 m² hems og loftrum.
Fuld kælder på 59 m² indeholdende: ca. 15 m² opvarmet kælderrum hørende til stuelejligheden, lille pulterrum til stuelejligheden, pulterrum til 1.sals lejligheden samt fælles vaskerum, hvor lejerne selv kan opsætte vaskemaskiner. Der er vandmålere til vaskemaskiner, således at forbrug betales af de respektive lejere, ligesom elforbrug til vaskemaskiner går på de til de respektive lejligheder hørende elmålere.