Butikslejemål med god og synlig beliggenhed på meget befærdet gade i Horsens midtby.
Præsentabel ejendom.
Erhvervslejemålet fremstår i pæn og velholdt stand og er ideelt for den erhvervsdrivende, der ønsker at etablere sig på en centralt beliggende adresse med stor synlighed og nem adgang for kunder.
Nørregade er en yderst livlig gade som ofte oplever høj koncentration af forbipasserende og bilister. Det store åbne vinduesparti sikrer således ikke kun et godt lysindfald, men også maksimal eksponering, hvilket gør det yderst velegnet til brug for detailforretning, showroom eller andre erhverv der ønsker synlighed og tiltrækning af kunder.
Lejemålet byder på et rummeligt butikslokale på ca. 165 m² samt et stort, anvendeligt kælderareal på ca. 200 m². Kælderrummet har fleksible anvendelsesmuligheder, hvad enten det er som værksted, opbevaring eller til mindre produktion m.v.
Der er parkeringsmuligheder for kunder i parkeringshus kun 100 meter fra lejemålet samt på gaden lige overfor lejemålet. Endvidere er der mulighed for parkering "lige bag" ejendommen ved skolen.
Der er mulighed for at leje parkeringspladser bag ejendommen.
Lejemålet kan ikke lejes til brug for salg af madvarer/restaurationsformål, tatovør og kiosk.