Investeringsejendom udlejet til domicilejendom for HusCompagniet Midt- og Nordjylland A/S.
Bebyggelsen er opført til lejers brug i 2005 og har iflg. BBR et bebygget areal på ca. 2.067 m², hvortil kommer 1.sal på ca. 532 m² - i alt 2.599 m². Er opført i betonelementer med tag med tagpap (med taghældning).
I henhold til lejekontrakten består bebyggelsen af hal på 1.598 m², hvoraf 538 m² er opvarmet, samt administrationsafsnit på 994 m² i 2 etager = i alt 2.592 m². Del af den opvarmede lagerhal er i 2017 ombygget og indrettet til kontor i 2 etager.
2 højloftede lagerhaller med 4,8 x 4,5 m ledhejseporte. Der er ledhejseport 3 x 3 m mellem de 2 haller. Uopvarmet hal ca. 1.060 m². Opvarmet hal ca. 475 m².
Pæne kontorfaciliteter med vindfang, stor hall i fuld højde med 2 trapper til 1.sal, udstillingslokaler, multirum, 4 møderum, arkiv, 2 toiletter og badeværelse. 1.sal består af: stort kontorlandskab, møderum, printerrum, køkken og stort kontor.
Ejendommen fremstår i særdeles pæn stand, såvel indvendigt som udvendigt.
Gedigen ejendom.
Særdeles gode parkeringsforhold.
Grundarealet udgør 8.136 m².
Ejendommen er særdeles velplaceret i industriområde Horsens Syd med synlig facadebeliggenhed mod Vestvejen, som er tilkørselsvej til motorvejen. Der er kun ca. 4,5 km til motorvejstilkørsel.