Sjældent udbudt ejendom med attraktiv beliggenhed i Horsens midtby mellem Strøget og Casa Arena/Forum Horsens. Ejendommens erhvervsdel er oplagt til ombygning til boliger og erhverv.
Ejendommen er på i alt 813 m² og indeholder erhvervsdel på ca. 540 m², god stor lejlighed på 180 m², lille lejlighed på 27 m² samt 3 garager på i alt 66 m² i gården. Det bemærkes, at lejligheden på 27 m² ikke er godkendt.
Meget stor butik med værksted og lager i baghuset.
Lejligheden på i alt 180 m² indeholder på 1. sal 2 stuer en suite, spisestue, køkken, badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler samt soveværelse. På 2. sal er der 2 værelser samt badeværelse.
Lejligheden på 27 m² indeholder tekøkken med komfur og lille køleskab, pænt badeværelse samt værelse/stue opdelt af halvmur
Begge lejligheder fremstår i almindelig pæn stand men af ældre dato.
Ejendommens erhvervsdel, den lille lejlighed og garagerne overtages ledig for køber.
Ejendommens arealer er i dag:
Butik, lager og værksted, ledig for køber 540 m² Lejlighed, udlejet 180 m² Lejlighed, ikke godkendt, ledig for køber 27 m² Garager, ledig for køber 66 m² Etageareal i alt 813 m²
Der er adgang til ejendommens garager fra Møllegade. Det bemærkes, at der ikke er tinglyst vejret på denne adgang.